Navnet Section referer til et tværsnit i en rå træplanke. Bearbejdningen af den råtræplanke påvirker form og udtryk og de mange lag af træfibre bliver mere og mere tydelige i denne bearbejdningsproces. Alle produkter i Section serien har derfor meget forskellige udtryk alt efter det unikke stykke træ. Ved at skære dele af træet væk fremhæves ikke kun træet, men der gives også form og funktion til produktet.
Det runde skærebræt har to forskellige sider: en flad side til skæring og en buet side til servering. Den lille bue fremhæver kvaliteten af det solide stykke træ og giver brættet en ekstra elegant funktion.
Brættet kan stå oprejst på køkkenbordet, når det ikke er i brug, og derved udgøre et dekorativt element.
Ved at designe et skærebræt, var vi klar over, at form og funktion måtte skille sig ud. Derfor kan det både stå, blive drejet og er nemt at tage fat i. Objekterne blev navngivet Section for at understrege formen, hvilket skaber deres udtryk og funktion.
– Herman Studio

