Fragtfri levering i Europa
|
5 års garanti
|
FSC®-certificeret
Fragtfri levering i Europa
5 års garanti
FSC®-certificeret
Vi hylder form, forarbejder med omhu og respekterer de materialer, vores verden består af.
Form & Refine er et dansk designbrand, der skaber funktionelle møbler til små hjem, stiftet i 2018 af Helle Herman Mortensen, Jonas Herman Pedersen og Lasse Lund Lauridsen. Vores filosofi udspringer af respekten for rene, naturlige materiale fra lokale leverandører, som kyndigt bearbejdes, så hvert enkelt møbel udstråler essensen af sit materiale.
Materialer er vores passion. Deres naturlige egenskaber kommer til udtryk i design, der lader stoflighed, farve og form tale for sig selv. Vores produkter fremstilles af omhyggeligt udvalgte, kyndige håndværkere, og vi er overbeviste om, at den bedste ekspertise findes i det land, materialerne kommer fra. Vores tilgang er baseret på bæredygtig praksis med vægt på fair partnerskaber, der understøtter traditionelle metoder og håndværksfællesskaber.
Vores kollektioner er bevidst tidløse med et blødt udtryk og ærlige detaljer – designet til at blive brugt, elsket og givet videre.
Hvert enkelt møbel er en hyldest til funktionalitet, kvalitet og raffineret form i en balance af diskret elegance og gennemtænkt konstruktion. Vores møbler er skabt til mange års brug og beriger de rum, de bebor, i et harmonisk samspil med omgivelserne. Med udgangspunkt i den nordiske designtradition hylder vi dem, der kom før os, samtidig med at vi udforsker nye muligheder. Afklaret, nedtonet og elegant design lader materialerne komme til deres ret, og den funktionelle konstruktion sikrer lang konkret og æstetisk holdbarhed.
Form & Refine er mere end møbler. Det er et fokus på en bæredygtig livsstil med det velvære, kun naturlige materialer kan give, og et fokus på langtidsholdbart design og ansvarlighed over for både mennesker og planeten. Hvert møbel fortæller en historie om materialer, håndværk og omhu, udmøntet i produkter, der værdsættes, bruges i generationer.
– Stifterne