Et designbord, der forener lethed og stabilitet
En centreret søjle af elegante ben i massivt egetræ bærer det kvadratiske bord i en raffineret kontrast mellem lethed og tyngde. De små åbninger mellem søjlens fire elementer bidrager til træbordets elegante formsprog og visuelle kompleksitet. Den midtstillede søjle giver god benplads til alle rundt om bordet, som er lige anvendeligt i hjemmet som i offentlige miljøer.
”Vi ville med stellet forsøge at lave en interessant skyggeeffekt, hvor fire ben møder hinanden in en symetrisk linje. De fire ben står helt tæt sammen, hvilket tilsammen danner bordets karakteristiske konstruktion” – Jonas Herman, Herman Studio