En genopdagelse af en klassiker
A Line Laundry Box er en genopdagelse af en klassiker, udført i solidt eg og i yderst holdbar kvalitet. Ligesom resten af A line serien er den designet til at give hjemmets praktiske områder et æstetisk udtryk og sikre, at det er en fornøjelse at bruge.
Vasketøjskurven er praktisk med sit store opbevaringsrum. Låget bliver løftet med et lille læderhåndtag og konstruktionen holder låget på plads, mens den bliver brugt. De to håndtag på hver side gør det muligt at flytte kurven rundt.
De vandrette linjer giver naturlig ventilation til kurven, hvilket er en vigtig faktor for en vasketøjskurv. De lave ben giver en fornemmelse af, at kurven er løftet over gulvet samtidig med, at selve designet er solidt og robust. A Line Laundry Box er et unikt møbel, der tåler at få en iøjefaldende plads i hjemmet.
”Vi ville lave en vasketøjskurv som både er klassisk i udtryk, men med en enkel og forfinet detalje ved låget. Det aflange format gør den forfinet og den optager derved minimalt plads hvor den stilles”
– Jonas Herman, Herman Studio
The A Line Collection
A Line Storage Bench er blevet til en kollektion af funktionelle møbler. Kollektionen er en blanding af genopdagede klassikere og nyfortolkninger af essentielle opbevaringsmøbler.