En fleksibel skammel, som opfylder alle behov og krav til form, funktionalitet, komfort og holdbarhed. Sædets to sider er vinklet fem grader mod hinanden. Denne unikke detalje giver overraskende god siddekomfort for et møbel med så minimalt et miljøaftryk og gør skamlen velegnet som ekstra siddeplads.
Angle Standard Stool er designet til anvendelse i både private hjem og offentlige rum som et robust siddemøbel, der kan holde til lidt af hvert takket være det massive og gennemarbejdede sæde og de stærke ben.
Angle Standard Stool-kollektionen kombinerer holdbare materialer, godt håndværk og god funktionalitet.
Med Angle Standard Stool var målet at lave en komfortabel og let skammel, der kunne tåle hverdagens brug. Ved at vinkle sædets to komponenter får man en overraskende komfortabel lille skammel, som man kan sidde på i lang tid. Stellets konstruktion med ribber gør den ekstra stærk.
– Herman Studio


